WORKSHOP - gØR DIN UNDERVISNING ORDBLINDEVENLIG
Fra EKSKLUSION til INKLUSION af ordblinde i folkeskolen Book en workshopFå en bid af stemningen
Det er vigtigt for mig, at mine foredrag er levende og fulde af eksempler, som publikum kan spejle sig. Jeg tegner og fortæller, så alle kan forstå det uden at gå på kompromis med mit teoretiske bagkatalog. I foredraget tegner og fortæller jeg elever, lærere, ledelse og forældre, hvad det helt konkret vil sige at være ordblind. Det gør jeg med visuelle tegninger og praktiske eksempler fra hverdagen. Jeg taler ind i vores hjerne, vores mindset og tankegang.
Tankevækkende teori og praksisøvelser på egen krop
Jeg præsenterer en række fordele ved at være ordblind, som vender begrænsninger til muligheder. Med teori kombineret med praksisøvelser bliver foredraget levende og tankevækkende. Jeg lover, at det efterlader fornyet forståelse og et ganske andet positivt syn på ordblindhed, som kommer alle i organisationen til gode.
Et par ord fra skolelederen
På Ruderdahl Lilleskole
“Mie er fuld af viden og god energi. Hun formåede at holde alles opmærksomhed i 3 timer og skabte begejstring hos både lærere og ledelse.
Lærerne har allerede efterspurgt en vol. 2.0.”
– Anna Harder
Udtalelser om workshoppen
Hvad lærerne mener
“Mies oplæg gav mig teoretisk baggrundsviden og konkrete redskaber, som jeg kan implementere direkte i min undervisning – også til elever, der ikke har læsevanskeligheder. Det var super godt med så meget hands-on”.
– Dansk- og fransklærer,
Rudersdal Lilleskole
“Oplægget fra Ordblindetalent var inspirerende og motiverende. Det, at jeg, som lærer, ved mere om ordblindhed og læsevanskeligheder, kan motivere de ordblinde elever og bidrage til inklusion og afstigmatisering.”
– Dansklærer indskolingen,
Rudersdal Lilleskole.
“Oplægget gav mig konkret og brugbar viden. Jeg vil helt klart bruge min nyerhvervede viden og Appwriter i min sprogundervisning.”
– Tysklærer,
Rudersdal Lilleskole
Et par ord fra skolelederen
På Balle Friskole
“En workshop med Mie fra Ordblindetalentet blev en øjenåbner i forhold til bevidstheden om, at ordblindevenlig undervisning er godt for alle elever. Vi blev klædt på med et fælles sprog om ordblinde elever, og fik indsigt i vigtigheden af, at accept, åbenhed og mindset omkring ordblindhed for eleverne er det allervigtigste.
Vi ved nu, hvorfor det er er svært for de elever at lære nye ord, og hvad det konkret er, der er deres udfordringer. På workshoppen fik vi en god gennemgang af AppWriter, Say Hi! og andre gode apps, vi prøvede en masse af selv, så vi bedre kan hjælpe eleverne og så fik vi sparret om, hvordan vi kan lave ordblindevenlig undervisning her på Balle Friskole.”
– Stine Grønnerup Knudsen
Hvad indeholder workshoppen?
I workshoppen tegner og fortæller jeg lærere og ledelse, hvad det helt konkret vil sige at være ordblind. Det gør jeg med visuelle tegninger og praktiske eksempler fra hverdagen. Jeg taler ind i vores hjerne, vores mindset og tankegang.
Tankevækkende teori og praksisøvelser på egen krop
Jeg præsenterer en række fordele ved at være ordblind, som vender begrænsninger til muligheder. Med teori kombineret med praksisøvelser bliver workshoppen levende, tankevækkende og resultatorienteret.
Jeg lover, at det efterlader fornyet forståelse og et ganske andet positivt syn på at lave en ordblindhevenlig undervisning som ALLE i klassen kan drage fordel af.
Et fælles sprog uden misforståelser
Det overordnede mål er, at alle på skolen har det fornødne kendskab og viden omkring ordblindhed, og ad den vej bruger et fælles sprog uden misforståelser. For de enkelte målgrupper er udbyttet følgende:
Lærerne: Viden om ordblindhed og følgevirkningerne, hands-on fortrolighed med IT-hjælpemidlerne og hjælp til at se mulighederne for at hjælpe de ordblinde bedst muligt i en travl hverdag med mange andre i klassen.
Ledelsen: I bliver en skole, hvor elever, forældre og lærere er trygge i forhold til ordblindhed. I får en fælles forståelsesramme, og vil være en af de skoler, der går forrest og gør noget i debatten om inklusion af ordblinde elever.
Varighed
Workshoppen varer 3-5 timer afhængig af, hvor på ordblinderejsen den enkelte skole er.
Pris
Prisen for workshoppen afhænger af omfanget, indhold og jeres specifikke ønsker. Når vi har talt ønskerne igennem, kommer jeg med et konkret prisoverslag på workshoppen.
Det vil glæde mig at besøge jeres skole og håber, I er nysgerrige på at høre mere. I kan fange mig på telefon 2093 9501 for at høre nærmer, og lave en endelig aftale.
BOOKING
Sådan laver vi en aftale om en workshop, der passer til netop jeres skole.
Ingen skoler er ens. Derfor er det vigtigt for mig, at vi får en god snak inden selve workshoppen, så jeg kan skræddersy indholdet til de ønsker og udfordringer I står overfor.
Ring for at høre mere
2093 9501
Send en forespørgsel på foredraget
kontakt@ordblindetalent.dk
01.
Vi snakker sammen over telefonen, så vi får aftalt, hvordan workshoppen skal skrues sammen, hvem, hvornår, hvor og hvordan.
02.
Du får en bekræftelse på vores aftale, hvor tilbud og detaljer fremgår.
03.
Showtime. I sørger for lokale, stole og forplejning, og så sørger jeg for, at alle fremmødte får en tankevækkende oplevelse med masser af viden og praktiske eksempler, I kan bruge i dagligdagen.
Curriculum
Mie: Lærer – Foredragsholder og Læsevejleder
Jeg er uddannet lærer og læsevejleder med en fuld PD, hvilket vil sige, at jeg har min teoretiske og faglige baggrund i orden. Jeg har siden 2005 arbejdet i både privat- og folkeskole og har gennem de sidste 10 år arbejdet som læsevejleder med særligt fokus på de ordblinde.
Jeg ved derfor, hvilke udfordringer de ordblinde står med – og jeg ved, hvor svært det kan være, at få alle i en organisation tunet ind på inklusion af ordblinde børn. Men hvis I som skole skal lykkes bedst muligt uden store udgifter, kræver det mere end blot at få et en it-rygsæk eller computer med hjælpeprogrammer og intro dertil. Jeg ved, at der skal meget mere til. Og det er det, jeg vil tilbyde jer!
Jeg ser mig selv som en helt særlig samarbejdspartner ind i skolen – både grundet min faglige baggrund men mest af alt grundet min kæmpe passion, energi og drive efter at hjælpe inklusion af ordblinde elever bedst muligt på vej.
Faglig ballast til at sige og gøre
Jeg er uddannet skolelærer i 2005 med liniefagene dansk, idræt, engelsk og tysk. Siden 2010 har jeg fungeret som læsevejleder og har taget en fuld PD med fokus på læsevejledning, faglig sparring, sprog og sprogdidaktik.
Jeg brænder 110% for mit fag og har altid haft fokus på sparring med ledelsen omkring børns læring på alle planer.
At gøre den rigtige forskel
Motivation er for mig altafgørende, når vi snakker læring og ordblinde børn. En læring, der opstår i en højere enhed gennem tæt dialog på tværs af skolens interessenter – elev, forælder, lærer, læsevejleder og ledelse. Det handler om at gøre den forskel, der skal til, for at lykkes bedst muligt med inklusion af ordblinde børn. Et lille skridt på vejen kan være af afgørende betydning – det ved jeg.